Mit vægttab

Mit vægttabseventyr

 

Det hele startede, da Christoffer friede til mig.

Det er egentlig ikke fordi jeg ikke havde forsøgt før at tabe mig, men netop Christoffers frieri gav den ekstra motivation, jeg havde brug for: Jeg ville se på mine bryllupsbilleder og være glad, ikke fokusere på, hvor fed jeg så ud.

Dengang vejede jeg 105 kg.

 

TYVE KG OG ET BRYLLUP

Wow… Det er egentlig lidt vildt at sidde og tænke tilbage på, at jeg rent faktisk nåede at tabe 20 kg før vores bryllup. Ikke fordi jeg ikke troede på, at jeg kunne, men fordi det har været rigtig svært for mig at bryde vanerne og lave min hverdag så fundamentalt om.

Eventyrløbet

Det var ikke kun vægten, der var et mål for mig. I juni – ca. 2 måneder før brylluppet – gennemførte jeg Daloon’s kvarte ironman. Tænk engang – lille, tykke jeg fik slæbt mig igennem. Det gik ikke fantastisk, men igennem kom jeg! Det er en sejr, når man aldrig har været særlig sportslig!

Kvart ironman

Vi blev gift, og vægten viste 85 kg – en dejlig dag på flere måder 🙂

Bryllup

 

EN FED GRAVIDITET

Når man sådan er gravid kommer kiloene snigende tilbage!

Det startede lidt før. Vi frygtede, at jeg havde PCOS, så jeg fik tid til udredning, og vi begyndte at spise den anbefalede kost. Det mindede meget om diabeteskost og den måde, jeg normalt spiste på, så det passede mig fint.

Da jeg endelig blev gravid, havde jeg taget omtrent 5 kg på. Det var okay, forklarede jeg mig selv (jeg var slet ikke okay med det), for jeg havde jo smidt p-pillerne, måtte ikke sulte kroppen, og det havde været sommerferie.

Baby kom allerede den første måned, vi prøvede. Vi fandt aldrig ud af om jeg havde PCOS. Vægten viste 90 kg, og det betød en forhøjet BMI, og et sundhedsvæsen, der konstant har en holdning til ens vægtøgning.

Det er ingen hemmelighed, at jeg under min graviditet havde det rigtig svært med min vægt. Jeg havde jo kæmpet for at tabe mig, og nu tog jeg det hele på igen. Jovist, jeg lavede også den her baby, men det var ikke, hvad jeg tænkte på, når jeg så mig selv i spejlet. Sikke en øv-situation, at man ikke er rigtig glad, fordi man hele tiden fokuserer på, hvad der er normalt at tage på.

Gravid

Jordemodercenteret tilbød, at jeg kunne tale med deres vægtkonsulent. Det takkede jeg ja til, og det var en god beslutning. Måske endda en afgørende beslutning, for det hjalp i hvert fald henmod slutningen af min graviditet. Hun var ikke vant til én, som mig, så jeg fik at vide, at ved første tegn på, at jeg mistede kontrollen, skulle jeg ringe, og så ville hun sørge for, at jeg fik hjælp. Bum bum..

Men nu har jeg det ikke med at miste kontrol – heller ikke over min selvkontrol – så jeg slugte den enorme pille det var at tage al vægten på igen. En uge før fødslen var jeg tilbage på 105 kg og havde altså taget mindst 15 kg på under min graviditet. Det var sikkert mere, men jeg havde lovet mig selv (og vægtkonsulenten), at jeg ikke ville veje mig mere end en gang om ugen.

 

SÅ ER DET NU, DET GÆLDER

Efter fødslen raslede kiloene af i sådan et tempo, at selv min søde, tålmodige mand blev lidt bekymret. Efter de første to uger havde jeg tabt mig ned til 95 kg. Et sted mellem 10 og 15 kg var forsvundet i babyglæde, manglende sult, kejsersnitsmerter og naturligt postfødselsvægttab.

Det føles nu som om hele fødslen og babytiden er langt væk, og i starten af 2017 sagde min vægt 100 kg. Det skal der gøres noget ved. Dels fordi jeg ikke vil leve med alle de kilo på min krop, men også fordi jeg ikke er den person, jeg ser i spejlet.

Nybagt mor

 

Sidst opdateret d. 19. januar 2017.

 

Vær den første til at kommentere på indlægget

Skriv et svar